Boligstyling i huset på Møn

For 5 år siden købte vi drømmehuset vi skulle blive gamle i. Troede vi. Nu er vi færdige og har bygget det, synes vi selv, smukkeste hus på Møn. Men nogle gange vil hjertet andre veje, og vi er blevet enige om, at vi skal ud på nye eventyr og en ny rejse.

Huset på Møn har gjort utrolig meget for os. Vi fandt ud af at vi kunne mere end vi troede, og vi fandt også ud af at det skulle være springbrættet til at udleve endnu vildere drømme.

I 2019 år satte vi huset til salg, men vi turde ikke sælge, for hvad skulle vi så? Hvad med børnene? Det kunne vi da ikke. Hele deres netværk, deres fantastiske skole og børnehave kunne vi ikke rive dem væk fra.

Men pludselig gav det hele mening. Optagelsen af Nybyggerne hvor vi i 8 uger byggede et helt nyt hus i Silkeborg var et vildt eventyr, og vi må bare erkende, at vi har forelsket os i Silkeborg og omgivelserne, og ikke mindst alle de søde mennesker.

Efter optagelserne har vi derfor sat huset til salg igen (Hvem der vinder Nybyggerne ved vi dog ikke, det kan du være med til at afgøre i finalen i november), og nu venter det på en ny familie som kan se alt det huset rummer. Vi har lagt vores energi og kærlighed i det, og er sikre på, at det over tid vil finde den rigtige familie, som vil passe godt på det.

Og børnene? Vi tror på de er glade når far og mor er er det, og vi kommer til at give dem nogle eventyr, som de forhåbentlig også vil elske.

Møn oser af sjæl, kærlighed, søde mennesker, fantastiske skoler og børnehaver. Vi ved vi kommer til at savne det, men vi ved også at vi altid vil komme tilbage på besøg.

Se hvordan vi har indrettet vores hus på Møn herunder. I vil se en helt anden side af vores boligstyling end I får at se i Nybyggerne.


Morten Korch-stil

Huset på Møn er bygget op omkring at det er et gammelt hus. Vi har fjernet alle ridserne i lakken og holdt det i bedste Morten Korch-stil, med dets smukke stråtag.

Vi var fra starten overbeviste om at vi aldrig skulle have stråtag da vi mente det var for stort et arbejde at vedligeholde. Men det skulle vise sig at være forkert. 

Vi har fået lagt gulvvarme i hele huset og valgt en smuk flise som ligner et gammelt trægulv. Det er super nemt at holde ved lige og ikke mindst at rengøre.

Badeværelserne

Vi har lavet en del badeværelser i huset. Alle meget forskellige men alligevel med en rød tråd.

Vi har fandt et gammelt kobberbadekar med den helt rigtige patina. Vi har gamle stenvaske som giver et flot og naturligt spil til ejendommen.

Vi ville have en flot voksenafdeling med et stort og lækkert badekar, men da vi ikke kunne finde et med det udtryk vi ledte efter valgte vi at grave et hul i jorden og bygge vores eget op i beton og afslutte det med flotte egetræsplanker.

650m2 loppefund

Huset er med sine 650 kvm fyldt op med gamle loppefund, som passer perfekt ind i ejendommen.

Hver en genstand har en historie, og vi elsker at omringe os med så meget liv.

I dette rum har vi bl.a. en af vores fantastiske lamper, og den skønne biopejs.

Hyggelige kip

Vi har fået lavet loft til kip i halvdelen af rummene, med husets gamle oprindelige bjælker.

Enkelte er skiftet ud, da de simpelhen var for gamle.

Få hjælp til indretningen

Drømmer du om fornyet inspiration eller hjælp til en komplet indretning? Så har du mulighed for at få besøg af os. Vi hjælper både private kunder, projektlejligheder, butikker, hoteller, kontorer og ejendomme der skal sælges. Læs mere om vores boligstyling-service her.